Hvad Står BALA for?

BALA står for Behov, Accept, Løsning, Accept(afslutning).

BALA modellen er en de mest effektive salgsmodeller der nogle sinde er lavet og fundamentalt set, så går BALA modellen ud på, at finde kundens behov og få en accept på, at det er det her kunden har behov for. Derefter præsentere du en løsning der matcher kundens behov og får en accept på, at det er noget der vil have værdi for kunden.

Eksempel på BALA

Et eksempel på BALA modellen kunne være, at vi vil sælge en bredbånds forbindelse til en kunde:

Behov

Sælger: Til en start skal jeg lige høre dig Jensen, hvor mange mennesker er i i husstanden?

Jensen: “Vi er 5”

Sælger: Okay hvor mange computere har samlet?

Jensen: Der har vi 4.

Sælger: Hvor mange af computerne kan i have på nettet ad gangen?

Jensen: Der kan vi have 2, vi har bare købt sådan 2 mobilt bredbånd.

Sælger: Kunne det være aktuelt at få alle jeres computerens på nettet, så i ikke behøver at slås om bredbåndet?

Jensen: Ja det kunne da være fint nok.

Sælger: Hvor mange megabit hastighed har i på jeres mobile bredbånd?

Jensen: jeg mener nok det er 5 megabit?

Sælger: Føler du at det er en tilfredsstillende hastighed, eller kunne du tænke dig at den var lidt hurtigere?

Jensen:Den kunne nok godt være lidt hurtigere for min skyld.

Sælger: Har i nogle begrænsning på trafikken som det ser ud idag?

Jensen: Ja jeg mener det er 20 gigabyte

Sælger: Så må jeg næsten formode, at i passer på med hvor mange film der bliver streamet?

Jensen: Ja det bliver jo dyrt når man overskrider grænsen.

Sælger: Hvad betaler du reelt for at have internet idag ?

Jensen: Jeg mener det er omkring 200 kroner om måneden.

Accept på behov

Sælger: Okay kan jeg så forstå det som om, at hvis jeg kunne give dig en løsning, hvor alle 4 computere kunne være på nettet samtidigt, så i ikke behøver skiftes om bredbåndet, og jeg samtidigt kunne give jer en hurtigere forbindelse, som køre med en tilfredsstillende hastighed. Samtidigt med jeg kunne give jer fri trafik så i aldrig skal tænke på hvor meget i har brugt nettet igen, så kunne det være interessant for dig, at handle med mig?

Jensen: ja det kunne det sagtens, hvis prisen selvfølgeligt er rigtig…høhø.

Løsning

Sælger: Super jeg har den helt perfekte løsning til dig jensen, med vores mellemste pakke får du, 20 megabit hastighed, dvs. At du kan streame, du kan downloade og du kan surfe på alle 4 computere på en gang, uden at du mærker den mindste forskel på hastigheden, for kun 299 kroner pr. Måned det er altså under 100 kroner mere end du betaler idag og så er der altså ingen begrænsning på, hvor mange megabite du kan downloade, surfe eller streame op, der er med andre ord fri trafik inkluderet.

Hvis du vælger vores oktober tilbud. Så får du altså en trådløs router med, monteret og installeret for kun 999,- kroner, så skal du heller ikke tænke på, at trække kabler igennem hele huset og hvis du får en ekstra computer en dag, så logger du simpelthen bare på og så køre den.

Accept

Sælger: Hvordan lyder det ?

Jensen: Tjoo.. det lyder da meget godt.

Sælger: Skal vi så ikke aftale at det er det vi gør?

Jensen: Så lad os da gøre det

Essensen af BALA modellen

Det er klart, at når du snakker med den enkelte kunde, så er det som regel fordelagtigt, at spørge lidt dybere ind til hvad den enkelte kunde har behov for, men meget groft skitseret, så handler BALA modellen om at finde kundens behov, få en accept på, at det er det kunden ønsker, præsentere en løsning der matcher behovet og få en accept på, at det er det vi gør.

Det der også er rigtigt godt ved BALA modellen som mange sælgere glemmer, det er at når du opsummere kundens behov og kunden siger “ja det er det jeg har behov for”, hvis kunden så som i dette tilfælde, ikke har en løsning der dækker hans behov, så kan det godt være at din løsning er lidt dyre, men det virker også dumt at sige nej når han lige har fortalt dig, at det er det her han har behov for og hvor mange mennesker har lyst til, at føle sig dumme?

Så har du lavet en tilfredsstillende behovs afdækning, så er 99 kroner om måneden og et engangsbeløb på 999,- kroner en meget lille beslutning for de fleste.

Du har nu fanget, en af grundmodellerne i salg, det vil sige at du er blevet klogere, hvilket vi er stolte af at kunne hjælpe dig med.

Job databasen